Skal dine vinproducenter være en del af Vild Vin Festival 2019?

Det er blevet 2019 og dermed tid til en ny omgang Vild Vin Festival i Villa Kultur på Østerbro - nu også med hele indendørs arealet!. Datoen er allerede fastlagt til lørdag den 11 maj, så sæt et stort kryds i kalenderen. Opfatter du dig selv som en importør eller producent af vild vin (et begreb vi definerer i fællesskab - se hvem der var med i 2018 her), så håber vi, at du vil være med.

Vi synes selv, at det er et voldsomt dejligt event, hvorfor vi bliver ved med at gentage det. Det er normalt også nogen meget glade gæster, hvoraf en del også er nye til den vilde vin verden. I år går vi efter 350 gæster med 35 producenter; skal dine være en del af programmet for 2019? Vi kommunikerer selvfølgelig også importøren, der forener producenterne, og regner også med, at de er med, så folk kan møde den, som de efter festivalen, når hverdagen rammer, vil kunne købe vin fra :)

Læs videre for gennemgangen af idéer, indhold, forhold og vilkår.

Program (af en foreløbig slags)

11-13 : tidlig og gratis adgang for restauranter mv.
13-14 : frokostpause for os alle
14-19 : smagning for gæster
19-22 : middag og bar

Undervejs vil der også være bar, butik, mad, musik og hvad vi ellers finder på.

Vi sørger for:

  • promovering (men hjælp meget gerne)

  • billetsalg

  • invitationer og lir til restauranter mv.

  • frokost undervejs og invitation til middagen til dig og dine deltagende producenter (vi arbejder på at få det sidste til at gå op, så ingen løfter endnu)

  • frivillige hjælpere

  • bar og butik-salg af dine yndlings vine (vi lægger % til i baren men giver dig 100% fra butikken)

  • promovering online af deltagere på forhånd og på dagen et program over, hvem der er med og hvilke vine man kan smage og købe.

  • bord med is, spyttespand og skilt

Du sørger for:

  • at sprede budskabet om festivalen

  • at få dine producenter herop og tage dem med (eller dig selv, hvis du er en producent)

  • vine til restauranters besøg og til smagningen (dig og dine producenter må selv finde ud af, hvem der sponsorerer)

  • at sende en liste og et par stikord til de vine, der kan smages (og selvfølgelig dem du tager med til butik og bar) samt noget info om dig selv og dine producenter.

  • vine til butik inklusiv en salgspris (vores erfaring er, at du sælger mere hvis du giver en særlig festival-rabat til gæsterne)

  • dine yndlings vine til baren til engros-pris (gerne en venlig én, vild vin festival er ikke en overskudsforretning)

  • at lege med, når vi skal matche vine til mad-oplevelser eller andre skøre ting vi finder på (vi betaler selvfølgelig for de vine der evt. skal bruges til program-indslag)

Lyder det som noget for dig som enten importør eller producent af vilde vine? Så kontakt os og vi finder ud af, hvad der kan lade sig gøre.

Jonas Grøn